STRESSFOREBYGGELSE ERHVERV

Jeg er har igennem mange år arbejdet med stressforebyggelse og -rehabilitering. Jeg har stor respekt for denne tilstand. Alle taber, når en medarbejder må kaste håndklædet og sygemelde sig med stress. Alle har dog som oftest allerede tabt i stadiet inden, der er præget af konflikter, manglende overblik, dårlig evne til at tage beslutninger og ineffektivitet. Koncentrationsevnen og hukommelsen er bare noget af det, der simpelthen ikke kan holde til det her.

Vil du noget andet for dine medarbejdere eller kollegaer? Det er muligt at bevæge sig i en anden retning. Gennem bevidsthed. Bevidsthed omkring hvad stress er? Hvordan mærkes det? Hvor er min grænser egentligt? Og hvordan kan jeg  forholde mig til de her grænser og stadig være en god medarbejder og kollega?

Jeg tilbyder følgende til virksomheder:

Mindfulness i naturen. En tur i skoven med fokus på fordybelse og ro kombineret med snakke om det at reducere stress og holde balancen. Der vil være øvelser undervejs omhandlende mindfulness, sansning eller forskellig symbolik i naturen. Varighed kan være alt fra 30 min til flere dage. Min anbefaling er minimum 1 time.

Minipausen. En workshop omhandlende stress, stressforebyggelse samt brugen af kortene Minipausen i din virksomhed. En mulighed for at klæde dine medarbejdere på til en enkel og effektiv form for stressforebyggelse. Kortene giver mulighed for, at den enkelte nemt og overskueligt kan få 1-2 guidede pusterum i løbet af dagen. Det aktiverer overblik, kreativitet og udholdenhed samlet set. Så din medarbejder ikke kun "løber en 100m", men faktisk kan have fokus på et bæredygtigt arbejdsliv. Det kræver naturligvis også, at de strukturelle rammer er fordrende for dette.

Mindfulnessforløb. 6 til 8 gange af 1 times varighed, hvor vi træner det at holde pause og bare være. Trænes det i større målestok, så bliver det efterfølgende nemmere at tage det i små doser. Passer vi på os selv i vores arbejdsliv, så kan vi præstere bedre samlet set. MIndfulness og små pauser kan være vejen til øget kreativitet. Derudover ligger der meget god viden og gemmer sig i den del af os selv, vi møder, når vi tør, at slippe præstationen og kontrollen et øjeblik og i stedet møder noget af alt det andet, vi er. Efter hver øvelse er en udspørgen med erfaringsopsamling omkring det oplevede. Det er en meget afgørende del af mindfulness. Minipauserne kan inddrages som et brugbart og overskueligt redskab fremadrettet. 

Oplæg stressforebyggelse og omsorgstræthed. 2 timer med fokus på stressforebyggelse for din arbejdsplads. Herunder fokus på omsorgstræthed. Omsorgstræthed er vigtigt at kende til for at forebygge stress hos medarbejdere, der arbejder med mennesker.

NYT: Styrk din modstandskraft -et døgn i naturen.

Inviter dine medarbejdere på en unik oplevelse, der virkelig kan rykke på deres kontakt med egne ressourcer. Herudfra udspringer muligheden for at bruge sin styrker og sårbarheder langt mere bevidst og klogt. Dette tilgavn for både kollegaerne, kunderne og virksomheden. I et døgn i naturen mødes vi på privat grund, som vi har helt for os selv. Her er både skov, vandløb, shelter, hængekøjetele, bålplads (og toiletforhold!). Der er sørget for super lækker og sansende mad og drikke fra stedets skovhave. Indholdet dette døgn strikkes sammen ud fra jeres behov og ønsker. Det kan være mindfulness, guidede øvelser med fokus på at reducere stress. Det kan være samarbejdsøvelser, lege, fællessang om lejrbålet, fælles madlavning fra skovhavens lækre planter, natteløb eller mindfulness i måneskin. Mulighederne er rigtig mange!

Kontakt mig helt uforpligtende og lad os starte en dialog omkring jeres ønsker. 

 
 

©2019 by Naturlig Væren. Proudly created with Wix.com