INDIVIDUELLE FORLØB

I et individuelt forløb kan jeg hjælpe dig, hvis du kæmper med fx

Stress

Angst

Generel oplevelse af utilfredshed

Træthed

Udbrændthed

Lavt selværd

Tilpasning til livet med kronisk sygdom 

Individuelle forløb hos mig kan enten foregå i min klinik eller ude i skoven.

Vi finder først og fremmest frem til, hvad der er relevant for dig at fokusere på i dit forløb hos mig. Måske ved du det allerede, når du kommer. Måske ved du bare, hvordan du ikke længere ønsker at have det eller at prioritere i din hverdag. Vi starter lige der, hvor du er. Vi finder sammen ud, hvor mange sessioner, vi vil tage udganspunkt i, og hvor lang tid, der skal være imellem.

I selve terapien benytter jeg forskellige terapeutiske metoder, så det tilpasses dig og din situation. Jeg arbejder både med tankemæssige og med kropslige oplevelser. Jeg mener, at indsigt og bevidsthed i tankerne sammen med kropslig oplevelse og genkendelse er vejen til at kunne både skabe og vedligeholde ændringer i vores hverdag.

På tankeplanet er mit fokus på, hvilke regler, vi har for os selv i tankerne, hvad vi får udlevet i vores adfærd, og hvordan det stemmer overens med vores værdier. Dette ud fra metoder som ACT og ISTDP.

På det kropslige plan arbejder jeg med at træne kontakten indad; mærke de følelsesmæssige oplevelser i kroppen, sætte ord og billeder på, arbejde med at få det sat i bevægelse/proces gennem fx udtryk, sætninger, indre billeder og symbolik. Det er en meget kraftfuld måde at arbejde på, og jeg oplever ofte at svære oplevelser fra historien virkelig kan flyttes langt på kort tid på denne måde. Derudover lærer man, at følelserne ikke er så farlige. De kan godt rummes. Det gør en i stand til at stå ved nye valg i livet. Jeg benytter her hypnoterapi og dybdevisualisering.

Det er muligt at afrunde sessionen med healing, hvilket understøtter de ting, der skal heles eller slippes.

En session varer ca. 60 minutter i klinikken og 90 minutter i skoven.

Din investering er 900,- 


Er du medlem af Sygesikring Danmark eller har anden sundhedsforsikring kan du undersøge, om de giver tilskud. Danmark giver fx. 300 kr. 

Du kan booke en tid pr. telefon 49402585 eller mail naturligvaeren@gmail.com

Kontakt mig gerne for en helt uforpligtende samtale. Der kan vi finde ud af, hvad dine ønsker er, om om jeg er den rette til at følge dig på dit næste skridt.

 
 

©2019 by Naturlig Væren. Proudly created with Wix.com